Besøg Bodega BiniVista SLs hjemmeside
Skal du holde et privat arrangement?Vi tilbyder også private arrangementer til større grupper, såsom firma events med mere. Lad os høre fra dig her, og vi svarer hurtigst muligt.
Cover image
Om Bodega BiniVista SL

Hvordan vingården blev til

Gode ideer opstår ofte på baggrund af interesse og passion, og Bodega BiniVista er ingen undtagelse. I 2017 fik Søren Svenningsen ideen om at skabe et unikt vinunivers på Mallorca, og samme år blev Bodega BiniVista grundlagt. Siden da har vi knoklet for at gøre drømmen til virkelighed, og vi har opkøbt omkring 30 hektar god landbrugsjord – en del af det berømte Vi de la Terra Mallorca, der ligger i hjertet af den største vinregion på Mallorca. Dette giver os en fantastisk mulighed for at producere nogle rigtig gode vine.

30 hektarer vinmarker

Vi plantede de første 21 hektarer vinstokke i marts 2018, og i 2020 tilføjede vi yderligere 5 hektarer og 4 hektarer i 2023, hvilket bringer vingårdens samlede beplantetareal op på 30 hektarer.

Vinfamilien

Vores vision er at blive det mest innovative og anerkendte vinunivers i verden. Med udgangspunkt i vores unikke vingård ønsker vi at skabe et vinunivers, der er baseret rundt om vores familie koncept – BiniVista Family. Vores mål er at tilbyde særlige oplevelser og give familiemedlemmerne mulighed for at komme med på vores rejse, mens vi etablerer vingården, der ligger i et af de smukkeste områder i verden. Samtidig får medlemmer indsigt i hele vinfremstillingsprocessen og adgang til nogle ekstraordinære vine.

Læs mere om vores historie her